Skæve vinkler
Skæve vinkler er en kærlig reminder om, at alt i verden ikke er lineært. At alt i livet ikke er lige ud ad landevejen. At skævt er godt, når vi giver det lys. Er det ikke smukt?
Hvem dér?
Vi er Malene og Ida. Og ja, du gættede rigtigt. Vi elsker skæve vinkler og har selv stået ved hver vores. Hver vores skæve skillevej og fandt mening, dybde og skønhed i den krogede sti til højre i stedet for at fortsætte aldeles ligeud.
Vi har en faglig fællesbagage indenfor it-branchen, konsulentverden, forretningsudvikling, kommunikationsrådgivning, formidling og konceptudvikling.
Men nu vil vi lyse de skæve vinkler op for verden. Derfor har vi skabt, ja, Skæve vinkler – en kærlig reminder om, at alt i verden ikke er lineært. At alt i livet ikke er lige ud ad landevejen. At skævt er godt, når vi giver det lys. Er det ikke smukt?
Vi håber, du vil gå med os ad den skæve vej videre i verden.

Vores univers er skabt ud fra en enkel tanke:
At alt bliver mere interessant, når vi tør at se det fra en ny vinkel. Vi tror på, at skønhed opstår, når det skæve får lov at stå i lyset.
